Klik her el. i teksten for at lukke dette emne:
   Hvorfor beskæftige sig med mindfulness?
I det følgende vil vi gøre rede for synsmåder og begreber, der ligger til grund for Existential Mindfulness.
   Vi tager udgangspunkt i følgende refleksion:
   Tilværelsen lægger sig ikke tilrette for mig.
   Jeg må være der, hvor livet er, som det er. At være til stede i livet, som det er, indebærer, at jeg er nærværende tilstede her og nu, at jeg er opmærksom og vågen.
   Det er herfra min verden går. Det er herfra jeg i kontakten med de værdier og kvaliteter, der udgør den, jeg er, at jeg er i stand til at skabe og være medskaber af livet og tilværelsen for mig selv og andre fra øjeblik til øjeblik.
   Vi kan i perioder, hvor alt går som efter en snor, hvor tingene lykkes for os selv, vore nærmeste og på vores arbejde, have en tilbøjelighed til at forestille os, at sådan er livet bare, og at det er det, der gør os tilfredse med tilværelsen. Vi kan - måske godt hjulpet af det omgivende samfunds forestillinger - have en tilbøjelighed til at mene, at tilværelsen handler om at have succes og at lykkes.
   Hvis vi på afgørende vis bliver konfronteret med hændelser, udfordringer og problemer, der bryder med denne opfattelse, kan vi blive slået fuldstændig ud af kurs og føle os overvældet og undertiden magtesløse. Måske må vi erkende, at vi ikke har kontakt med det, der skal til for at håndtere situationen.
   Man kan sige, at vi med et slag vågner til erkendelsen af, at den menneskelige tilværelse er omskiftelig, og at lykke og ulykke, glæde og smerte, ligesom liv, sygdom og død er grundvilkår for den menneskelige eksistens.
   Det er her mindfulness eller vores evne til at være årvågent tilstede i livet, som det udfolder sig lige her og nu, for alvor viser sig at have betydning for os.

Klik her el. i teksten for at lukke dette emne:
   Hvad er mindfulness, og hvad er det at være mindful?
   Vi skelner mellem: 1) mindfulness og 2) at være mindful.
1) Mindfulness/årvågenhed er en tilstand i sindet (a state of mind) og iboende sindets naturlige tilstand.
2) At være mindful eller at være årvågen er udtryk for sindets evne til at erkende og at kunne udforske sig selv. Vi er herved i stand til at observere og blive bevidste om de tankestrukturer, følelsesmæssige mønstre og handlemåder, der udspiller sig fra øjeblik til øjeblik.
   At være mindful eller at være årvågen betyder at være til stede, at være opmærksom og at være vågen. At være vågen indebærer at være klar (over) og at kunne skelne, f.eks. mellem hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige tanker, følelser og handlinger².
_________________
Fodnote:
² Eks. på at være mindful: Du hælder kogende vand i en kop, herved er du opmærksom, tilstede og vågen i betydningen er klar over situationen og handler adækvat. Eks. på ikke at være mindful: du hælder kogende vand over din hånd i stedet for i koppen. Du er både opmærksom og til stede, men ikke vågen i betydningen at være klar over situationen, og handler ikke adækvat i situationen.

Klik her el. i teksten for at lukke dette emne:
   Hvorfor skal vi træne at være mindful, at være årvågen?
   Vi vil pege på to væsentlige grunde til, at det er nødvendigt at træne at være mindful, at være årvågen:

		Vi har - måske i særlig grad i vor kultur - i vid udstrækning mistet kontakten med den naturlige kapacitet til at være til stede i nuet og evnen til direkte og umiddelbart at sanse og opfatte os selv og virkeligheden.    I stedet er vor bevidsthed opfyldt af en tilsyneladende ukontrollerbar strøm af tanker, følelser, domme og vurderinger, som vi identificerer os med og som med tiden kommer til at udgøre tillærte og vanemæssige måder at opfatte os selv og omgivelserne på. Herved hindres vi i at være til stede i nuet, og er derfor låst fast i spekulationer om fortiden og planer om fremtiden.
		Jo mere vi identificerer os med tillærte tankestrukturer, følelser og vurderinger, des større er risikoen for, at vi oplever at blive fremmed for os selv. Den livgivende følelse af at kunne stå ved sig selv i oprigtig værdsættelse af grundlæggende værdier og kvaliteter hos os selv og vores måde at være i verden på bliver herved svækket.    I undervisningssystemet og på arbejdspladsen bliver vi i disse år i ekstrem grad udsat for at blive set, målt og evalueret på vores evne til at leve op til udefra bestemte normer og standarter for præstation og resultatopnåelse, mens det at blive set og værdsat som de mennesker vi er, tilsyneladende tillægges mindre betydning. Dette vil kunne forstærke følelsen af fremmedgjorthed med risiko for, at vi ikke blot mister vores naturlige selvværd, men også tilliden til vores egen sansning, dømmekraft og oplevelsen af, hvad det er, der giver mening i livet. At blive fremmedgjort medfører oplevelsen af "at være ude af sig selv" og kan i værste fald udløse stress belastningsreaktion, depression og angst.³

   At træne i at være mindful er et redskab til at vende hjem til sig selv og reetablere kontakten med det tabte land i os selv.
_________________
Fodnote:
³ Se bl.a. Nadja U. Prætorius: Stress - det moderne traume, Dansk psykologisk Forlag 2007.

Klik her el. i teksten for at lukke dette emne:
   At tæmme og træne sindet og opøve mindfulness.
   I arbejdet på at genskabe og opdyrke kontakten med sindets naturlige tilstand af mindfulness eller årvågenhed, må vi indledningsvist bruge metoder, der kan tæmme sindet. Vi gør det ved at skabe fokus for bevidstheden på det, der foregår i og omkring os lige her og nu. Man kan sige, at vi efterligner sindets kapacitet til at være mindful eller årvågen. Formålet er at bringe de forstyrrende tanker og emotioner under bevidst kontrol ved i første række at observere dem som det de er, uden at vurdere og dømme. Der arbejdes desuden med metoder, der kan skabe balance i kroppen og i energistrukturen, hvilket på sin side kan stilne mental og emotionel uro.
   Ved at gentage de anviste metoder i daglig praksis, stabiliserer vi efterhånden en tilstand af større ro, nærvær og begyndende klarhed. Herved træner vi sindet til at være mindful og opøver langsomt en stabilitet og en større grad af bekendthed og kontakt med sindets naturlige tilstand af mindfulness.

Klik her el. i teksten for at lukke dette emne:
   Terapi og buddhistisk mindfulness træning.
   I vestlig psykologi er der udviklet en lang række terapiformer, hvormed man kan afhjælpe psykiske ubalancer, og som kan bidrage til en positiv selvudviklings-proces. Det samme er tilfældet, når man arbejder med den buddhistiske metode til at træne og opøve mindfulness. Begge metoder vil kunne benyttes sideløbende i en progressiv udviklingsproces.
   Det er imidlertid af betydning at gøre sig klart, at der også er afgørende forskelle mellem det idémæssige udgangspunkt for de to tilgange og måder at arbejde på. Hvor terapi tager udgangspunkt i teorier om personlighedsstrukturen og personlighedsudviklingen, tager arbejdet med mindfulness udgangspunkt i buddhistisk filosofi og erkendelsesteori om eksistensen, sindets og fænomenernes natur. Dette har en afgørende betydning for, hvordan man inden for de to tilgange forholder sig til tildragelser i livet og de emotioner, tanker og fænomener, der opstår i forbindelse hermed.
   I terapi anvendes som udgangspunkt metoder, der er oplevelsesorienteret, med henblik på at optimere den enkeltes selvopfattelse og måde at fungere på. I arbejdet med buddhistisk mindfulness træning anvendes tilgange til at opnå erkendelse og indsigt, der gennem bevidstgørelse og transformation af selvet kan frigøre menneskets naturlige potentiale.